Kirsten Vengsgaard.

Bygningsarkitekt MAA og coach.

 

Profil:

Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, Afdelingen for Bygningskunst og certificeret life- og businesscoach ved Sofia Manning, Manning Inspire. 

                                                                                        

Mit kort på hånden er samspillet mellem de to uddannelser arkitekt og coach, der giver mulighed for at kombinere ydelserne: arkitektfaglig, analytisk rådgivning på den ene side og coaching med den helt specielle spørgeteknik, der ikke rummer rådgivning, kun handlingsorienterende spørgsmål, på den anden side. Samstemt bringer de kunden til afklaring hurtigere med større bevidsthed omkring de nødvendige valg til følge.                         

 

Min styrke i denne sammenhæng er evnen til at kunne se mulighederne i en given ejendom, at fastholde folks opmærksomhed ved at skitsere resultatorienteret mens coachingspørgsmålene stilles og besvares, samt at være indlevende, empatisk og intuitiv i processen.

 

Mit største interesseområde indenfor arkitekturens verden er i denne forbindelse boligen og det at skabe optimale bomuligheder ud fra givne forudsætninger. Indenfor coachingens verden at se den positive forandring ske hos den enkelte. Det er her min motivation ligger.

 

Det, det drejer sig om, er i tide at finde ind til guldet hos den enkelte, finde frem til og prioritere målet, vide præcist, hvad det er, der ligger under overfladen og dermed være medvirkende til at realisere det, vedkommende inderst inde drømmer om.

 

Det er mit håb, at denne coachingform kommer til at hjælpe mange af de mennesker, der står overfor helt specielle udfordringer i livet, således, at forvirring og manglende overblik hos de pågældende erstattes af målrettet indsats og at tvivl bliver til overbevisning om at have truffet det rette valg.

 

At træffe det rette valg kan specielt blive altafgørende for børnefamilier. Se hvorfor på de flg. sider.

 

 

 

 

                          Kirsten Vengsgaard   •             mobil: 26 13 30 25   •              e-mail adr: kirsten@dinboligcoach.dk

www.dinboligcoach.dk